Jeg er så glad for at have fundet en olie til mayo, der både er mild og sund – det gør det nemlig muligt at lave fx denne kyllingesalat i en virkelig nærende udgave. Og det er simpelthen bare SÅ lækkert – og en god variation til frokoster og madpakker, der har det med at ende med æg.
Til denne salat bruger jeg kyllingekødet fra en omgang hjemmelavet bouillon. Bouillonen koger jeg ofte på hele kyllingelår. Opskriften på den nærende bouillon deler jeg i mit nyhedsbrev. Så har du lyst til inspiration på mail og en opskrift på nærende bouillon, kan du få adgang HER.
Selve bouillonen drikker jeg ofte varm i en kop, kyllingekødet kan så bruges i gryderetter eller fx i denne salat og knoglerne gemmes i fryseren til fondkogning. Bouillonen bruger jeg også ofte som base til en dejlig kyllingesuppe.