HJEMMELAVET MARCIPAN MED HONNING

TIL HJEMMELAVET MARCIPAN MED HONNING, SKAL DU BRUGE:
  • 200g økologiske mandler
  • 1,5-2 spsk. uopvarmet honning (fx fra Søbogård)
FREMGANGSMÅDE:

Sæt mandlerne i blød natten over med en smule havsalt.

Næste morgen hældes vandet fra og de skylles godt. Overhæld dem så med kogende vand og lad dem stå 5-10min til mandlerne nemt kan smuttes.

Blend de smuttede mandler så fint som muligt. Tilføj 2 spsk. honning og kør ind til marcipanen samler sig lidt.

Pres den sammen til en klump eller rul den aflang i et stykke bagepapir. Alternativt kan du trille små marcipankugler og opbevare på køl eller frost.

Fordi mandlerne er udblødte holder de ikke længe i køleskabet (kun et par dage), så det fungerer godt at fryse dem ned.

Hjemmelavet marcipan med honning er perfekt til jul – og et hyggeligt projekt at lave sammen med børn.

Når du laver den selv, undgår du desuden at betale for abrikoskerner og mærkelige tilsætningsstoffer. Og når du laver marcipan med honning, så undgår du sukker, glukose og andet sødning. Tilmed smager hjemmelavet marcipan virkelig godt!

Jeg er i gang med at fylde fryseren med lettilgængelige amme-snacks. Da jeg fik Augusta havde jeg en rulle havrekiks ved siden af sengen, fordi jeg bare var sulten konstant. Denne gang er jeg godt i gang med at fylde fryseren med ammesnacks, der er lidt sundere og lidt mere nærende end havrekiks.

Denne marcipan er netop én af disse amme-snacks. Grunden til at jeg har udblødt mandlerne er, at den proces gør dem lettere at fordøje.

Af andre lækre sager til fryseren har jeg lavet:

  • Andelever-mousse (til at spise med grøntsagsstave)
  • Blomkålshummus
  • Næringstæt kage på især tørret frugt, æg og kokosolie
  • Dadelkugler
  • Bananpandekager
  • Æggekage m. bacon og grønkål
  • Kyllingebouillon

Det virker måske som meget, men der er nok ikke til mere end 1-2uger. Især fordi Augusta formentlig også byder ind på de søde snacks.

 

DEL INDLÆGGET

ANDRE OPSKRIFTER

KONTAKT

Anne Mette Hvidtfeldt Ravnmark
/ved klinik Psykolog Centrum

Medlem af: