HØNSESALAT MED BACON OG SUND MAYO
DU SKAL BRUGE:
- 150g tilberedt kylling
- 150g bacon i tern (øko uden nitrit)
- 1/2 til 1 portion hjemmelavet mayo
- 1/2 sprødt æble i tern
FREMGANGSMÅDE:
Rist bacontern sprøde på en varm pande og skær kyllingekødet ud i mindre stykker i mens.
Rør kylling og æble i mayonnaisen og top med den sprøde bacon. Sæt på køl.
Server med fx avocado, rød peber og surkål. Eller på godt økologisk rugbrød, hvis du spiser det.
Jeg er så glad for at have fundet en olie til mayo, der både er mild og sund – det gør det nemlig muligt at lave fx denne kyllingesalat i en virkelig nærende udgave. Og det er simpelthen bare SÅ lækkert – og en god variation til frokoster og madpakker, der har det med at ende med æg.
Til denne salat bruger jeg kyllingekødet fra en omgang hjemmelavet bouillon. Bouillonen koger jeg ofte på hele kyllingelår. Opskriften på den nærende bouillon deler jeg i mit nyhedsbrev. Så har du lyst til inspiration på mail og en opskrift på nærende bouillon, kan du få adgang HER.
Selve bouillonen drikker jeg ofte varm i en kop, kyllingekødet kan så bruges i gryderetter eller fx i denne salat og knoglerne gemmes i fryseren til fondkogning. Bouillonen bruger jeg også ofte som base til en dejlig kyllingesuppe.
DEL INDLÆGGET
ANDRE OPSKRIFTER
KONTAKT
Anne Mette Hvidtfeldt Ravnmark
/ved klinik Psykolog Centrum