Sparetips til humørmad

Av, min pengepung hvor er det blevet dyrt at handle mad!

Jeg forsøger at holde vores udgifter til mad nede på forskellige måder: For eksempel har jeg køkkenhave og lige nu kan vi stadig hente kartofler, squash, tomater og løg. Dernæst spiser vi meget af det, der er i sæson lige nu. Det er både billigt og topnæringsrigt (og det kan vi jo rigtig godt lide, når vi spiser humørmad).
Derudover er der yderligere 3 ting jeg har særligt fokus på i øjeblikket. Måske du kan lade dig inspirere:

Tip 1)
Overvej at handle kød på nettet.
Hakket oksekød i supermarkederne koster nu gerne over 50kr for 350g eller 400g og mange steder kan du få meget bedre kvalitet (men også den samme pris pr. kg. eller mere for pengene) ved at handle på nettet.
Jeg handler ofte hos:
Hedeagergaard >
eller
Jysknaturkød >

Tip 2)
Køb basis på tilbud
Det her tip er ikke raketvidenskab, men alligevel måske rart at blive mindet om. Især smør har jeg et godt lager af i fryseren lige nu. Det er både godt for økonomien, men også for krop og sind. Lige nu, får du nemlig den mest næringsrige smør, fordi de økologiske dyr har gået på græs hele sommeren. Så det er bare endnu en god grund til at fylde smør i fryseren, når der er tilbud.

Tip 3)
Snig indmad i din kødsauce og lav store portioner
Kødsauce er billig mad og det fungerer i uendeligt mange forskellige retter: moussaka, lasagne, fyldte squash og peberfrugter. Når du er i gang, kan det være en god ide at lave en virkelig stor portion. Jeg sniger gerne kyllingelever i kødsaucen for ekstra næringsstoffer (men også fordi det er billigere end hakketkød).
Du kan se hvordan jeg gør kødsauce til humørmad lige her >

DEL INDLÆGGET

KONTAKT

Anne Mette Hvidtfeldt Ravnmark

Medlem af: