Hvad spiser kostpsykologen selv?

Min kost har ændret sig rigtig meget over de sidste 15år. Jeg er nærmest vokset op på havregryn, rosiner og skummetmælk og jeg har altid været vild med mælkeprodukter: yoghurt og cultura i særdeleshed.

Jeg var helt med på den fedtfattige bølge i min ungdom og fik meget af min viden om kost fra I Form-bladet.

I 2015 stiftede jeg bekendtskab med LCHF og mærkede kæmpe forbedringer bla. ift. energi og sult efter at jeg lagde kosten om. Det var ingen sag at undvære mel og kulhydrater når jeg kunne svælge i lækre grøntsager, kød og fede dips og saucer.

GAPS

For 2-3år siden stiftede jeg bekendtskab med GAPS, der sammenkæder det vi spiser med hvordan vi har det. GAPS står for Gut and Psychology Syndrome og er en teori grundlagt af den britiske læge Natasha Campbell McBride.

GAPS-teorien handler om hvordan psykologi og tarmsundhed hænger sammen. Teorien beskriver meget præcist hvordan vi kan forbedre vores tarmsundhed – og dermed vores psykiske sundhed – gennem den mad vi indtager. Teorien forener på den måde de to ting, jeg finder allermest spændende: Mad og psykologi! Netop derfor er jeg i skrivende stund i gang med at uddanne mig til GAPS-behandler.

GAPS indeholder en deltaljeret beskrivelse af, hvordan vi kan spise og leve for at hele vores tarmslimhinde. Men GAPS tager også højde for kosttilskud og giver anbefalinger til livsstilsændringer. Fx har jeg fået en forståelse for, at vores hud ikke alene tjener som en beskyttende barriere, for kroppens indre, men at huden derimod optager alt hvad den kommer i kontakt med. Tanken er, at vi ikke bør smøre noget på vores hud, som vi ikke vil spise. Derfor har jeg droppet sæben og bruger rent vand til mit ansigt, og jeg har erstattet min Weleda Mandel Creme med ren mandelolie. Min hud har det aldeles godt efter det bytte!

Hvad spiser man på GAPS?

Efter en tilløbsperiode på 3/4 år begyndte jeg selv at tilføje nogle af de ting, der anbefales i GAPS-kuren. Jeg begyndte at koge og indtage fond (opskrift HER). Jeg begyndte at fermentere og tage probiotika på daglig basis og jeg begyndte at lave mere simremad som osso buco og ragout på oksehaler. Det lyder måske ikke specielt indbydende, men jeg lover dig at det smager fuldstændig guddommeligt. Samtidig giver det, for mig, enormt god mening at bruge hele dyret og ikke kun de fine udskæringer. Det er efterhånden længe siden, at vi har fået alm. kyllingebryst herhjemme. Og jeg tror ikke at nogen savner det.

Hvad GAPS-mad reelt er, fortjener sit helt eget blogindlæg. Men kort fortalt kan du tænke på GAPS som paleo-kost med fermenterede grøntsager, hjemmefermenterede mælkeprodukter og mere fokus på suppe og fond.

GAPS-kuren er opdelt i en fase-del, der kaldes intro-kuren (med intens heling) og i en del, der kaldes fuld GAPS. Da jeg lige nu er gravid, og desuden har ammet i al den tid jeg har kendt til GAPS, har jeg kun prøvet fuld GAPS. Det indebærer at spise rigtig mad, lavet fra bunden, af gode råvarer.  Det indebærer også at undvære mad med mel, tilsætningsstoffer, sukker og dårlige olier. Og heraf følger det helt naturligt, at GAPS indebærer, rigtig meget tid i køkkenet.

GAPS morgenmad – et eksempel

Øverst ses et eksempel på en omgang morgenmad. Jeg har taget det eksempel med for at illustrere, at det ikke behøver at være spor besværligt eller overvældende kompliceret. Når først basis er på plads, dvs. når surkålen er lavet og bouillonen kogt, så er det ingen sag at lave et nærende måltid. 

Morgenmaden bestod den dag af 1 hakket løg, stegt i godt med animalsk fedtstof, røræg oveni – avocado og tomat med olivenolie til. Jeg tilførte lidt hjemmelavet surkål og drak en kop bouillon til.

Voila, et komplet nærende GAPS-måltid.