Hvad køber jeg hos rigtigmad.dk?

Hvis du vil i gang med at spise mere nærende mad (altså mad, der er pakket med letoptagelige vitaminer og mineraler), så tænkte jeg at give et lille tip i dag.

Et nemt sted at starte er nemlig på kødfronten.

Vi køber alt vores kød fra rigtigmad.dk. Det er et koncept som bla. Thomas Rhode har været med til at starte. Bestillingen foregår online og alt kødet leveres på frost. De leverer flere gange ugentligt og sætter det uden for døren, hvis man siger god for det!

Det bedste er, at kødet er økologisk og græsfodret – og fås til en meget rimelig penge! Og så er udvalget STORT – som i virkelig virkelig stort! 

Netop kød fra græsfodret kvæg er ellers svært at finde, og meget mere nærende, fordi det sikrer en bedre fedtsyresammensætning i kødet. Det giver sig selv at kvæg, der spiser det, de er beregnet til at spise, er sundere – og smager bedre. I hvert fald i mit hovede.

Desuden er det langt bedre for miljøet at kvæg græsser på store arealer, i stedet for at de bliver fodret med soja eller korn.

Jeg tænkte derfor at give lidt inspiration til de mest næringsrige indkøb du kan gøre på rigtigmad.dk. Der er mange virkelig gode sager og du kan jo fint gå helt klassisk til værks og bare købe hakket kød og snitzler. Jeg har altid hakket kød med i mine bestillinger – det hører sig vist bare til i børnefamilier. Men køb nu det med den høje fedtprocent!

Måske du kan finde inspiration i listen herunder:

  • Andelever. Hak den og kom lidt i kødsaucen eller lav den til en lækker paté med æble og timian.
  • Kråse, hjerte og andet indmad fra and
  • Andefedt. Perfekt og velsmagende til stegning af fx grøntsager på panden.
  • Osso buco. Marv smager såååå lækkert med et drys Himalaya salt på.
  • Helt stykke flæsk. Lav flæskesvær og stegt flæsk i ovnen. Svinefedt er faktisk en glemt, men god kilde til d-vitamin så længe grisene går under åben himmel.
  • Confiteret andelår og -bryst (SÅÅÅ godt jo)
  • Hel kylling til suppegryden.
  • Kyllingevinger til ovn eller til fondkogning.
  • Hakket svinekød og oksekød – med høj fedtprocent.
  • Rogn
  • Ribeye eller côte de boeuf
  • Bacon – den bedste, og helt uden skrammel. Svinebryst, havsalt og røg. Bum.
  • Krabbeklør
  • Laks, varmrøget eller fersk
  • Fiskefrikadellefars – det er god og billig aftensmad! 23kr for en pakke.
  • Makrelfilet i øko olivenolie på dåse – brug det til denne salade nicoise.
  • Sardiner på dåse – superfood!
  • Vildt (snart kommer der kanin!) er godt at variere med, så vi ikke altid spiser de samme dyr.

De udvider hele tiden sortimentet – hvilket jeg elsker! 

Det koster 75kr pr. måned at være medlem og der er gratis fragt, når du bestiller for mindst 1000kr. Og det beløb kommer du hurtigt op på – ikke fordi det er megadyrt – men fordi der er så meget lækkert!

Køber du noget jeg ikke har på listen?

DEL INDLÆGGET

KONTAKT

Anne Mette Hvidtfeldt Ravnmark
/ved klinik Psykolog Centrum

Medlem af: