3 (ofte oversete) faktorer, der har betydning for hvor sunde dine madvarer egentlig er

Har du nogensinde vendt en dåse torskerogn for at læse indholdet?

Jeg spurgte om det samme på Instagram for nyligt – og responsen var overvældende.
Mange skrev til mig og var overraskede over, at der ikke bare var torskerogn i en dåse torskerogn.

Og det forstår jeg godt.


Se hvor meget torskerogn indeholder – udover torskerogn – herunder:

(Men først en lille tur i nørdehjørnet:
Torskerogn er det jeg kalder humørmad. Det er det fordi det indeholder gode mængder humørvigtige B-vitaminer og desuden aminosyren tyrosin, der er en byggesten til signalstoffet dopamin. Dopamin er forbundet med energi og følelser af lyst og nydelse.)

Faktisk er det en god idé at vende mange dåser om, for at finde den, der indeholder mest rogn (og ikke fortykningsmidlet carageenan, der er skidt for tarmsundheden, som der står på billedet).

 

“Mælk er ikke bare mælk”
Dét at der i en dåse med torskerogn ikke bare er torskerogn, fik mig til at tænke over, at mad på mange måder ikke bare er mad. 

Altså:
At mælk heller ikke bare er mælk.
– ligesom æg ikke bare er æg.

Også selvom der ikke er tilsat en masse “fyld” til den specifikke madvare, som det er tilfældet med torskerogn.

 

Lad mig uddybe:

Der er, i mine øjne, 3 (ofte oversete) faktorer, som vi (efter min mening) bør forholde os til, når vi afgør sundheden og kvaliteten af en madvare.

Grundlæggende giver det mening at forholde sig til:

(Lad os bruge mælk som eksempel)

 

1. Hvilket dyr kommer det fra?

Grundlæggende er der fx forskel på om mælken er fra en ko, eller fra en ged, et får eller en kamel?

MEN det kan også være højrelevant at se på racen.

Mælk fra jersey-køer er fx meget sundere end mælk fra de klassiske sort/hvide Holstein køer (kvinden bag GAPS-diæten kalder disse køer Frankenstein-køer, da deres yver er unaturligt store – fremavlet sådan at de leverer endnu mere mælk).

 

2. Hvordan har dyret levet?

Hvad har dyrene spist? Har de gået på græs? Er de blevet fodret med sojabaseret foder? Har de fået antibiotika? Har de levet en stresset tilværelse?

 

3. Hvordan har VI behandlet fødevaren?

Er den fx opvarmet/pasteuriseret? Homogeniseret? Er den syrnet eller fermenteret? Hvor forarbejdet er produktet (fx er al mælkefedtet jo fjernet i skummetmælk).
Har vi tilsat noget til mælken (ofte er det ikke tilfældet med mælk, men er omvendt meget ofte tilfældet med torskerogn).

Alt dette har betydning for kvaliteten og for sundheden af en fødevarer.

 

Disse 3 faktorer er også vigtige ift. humørmad, fordi de i høj grad påvirker næringsindholdet.

– og humørmad er, som du måske ved, all about næringsstoffer.

(Til eksempel er det enormt vigtigt, for fedtsyresammensætningen i oksekød, hvorvidt dyret har spist det, som den er beregnet til at spise).

 

Vil du spise dig gladere i humørmad?

Så læs mere om humørmad-metoden HER.

DEL INDLÆGGET

KONTAKT

Anne Mette Hvidtfeldt Ravnmark

Medlem af: