HOLISTISK TERAPI

 

Holistisk behandling af angst og depression

Den nyeste forskning viser, at der er en sammenhæng mellem tarmsundhed og udviklingen af depression og angst. Netop den sammenhæng bemærker jeg ofte selv i klinikken, hvor mange af mine klienter også kæmper med fordøjelsen. Derfor giver det, ofte, enormt god mening også at inddrage kost- og livsstilsrådgivning i behandlingen.

Når du går i terapi hos mig, har jeg blik for det hele menneske du er – og det er det, jeg kalder “holistisk terapi”.

Jeg har særligt fokus på holistisk behandling af depression og angst. Mit psykologfaglige ståsted er kognitiv terapi, og jeg supplerer behandlingen med effektiv kost- og livsstilsrådgivning.

Den psykoterapi, jeg tilbyder, er inspireret af ACT (Acceptance and Commitment Therapy)

ACT er, kort fortalt, en veldokumenteret metode til at ændre uhensigtsmæssige handlemønstre og en effektiv vej til at håndtere ubehagelige tanker og følelser uden kamp og anstrengelse.

I ACT arbejder vi hen i mod at kunne betragte tanker og følelser frem for at kæmpe med dem. Og vi finder eller genfinder kontakten til det, du længes efter – og sætter ord eller billeder på hvordan du, i dit hjerte, ønsker at leve og være som menneske.

Fordi vi, i terapien, beskæftiger os med dine værdier, giver det, i mine øjne, særdeles god mening at vi også forholder os til hvordan du lever dit liv i dag.

 

Den kost- og livsstilsrådgivning, jeg tilbyder, er inspireret af:

 

Hvordan foregår holistisk terapi?

Inden vores første samtale sender jeg dig to dokumenter via mail:

Et spørgeskema omkring dine vaner, din livsstil og historik omkring sygdomme samt dine ønsker og forventninger til forløbet. Dernæst en maddagbog, hvor du noterer alt hvad du indtager i tre-fem dage.

Du returnerer spørgeskema og maddagbog senest dagen før vores første samtale. På den måde kan jeg nå at orientere mig i dine svar inden vi mødes.

Første samtale

I første samtale har vi særligt fokus på at få lagt en behandlingsplan, der beskriver hvordan vi kan gribe din problematik an. Vi ser på hvad der vil være gavnligt ift. kognitiv behandling, bevægelse, livsstil og kost for netop dig.

Vi aftaler desuden formen for vores videre forløb.

Det praktiske

Individuelle samtaler koster 1000kr og varer ca. 50min. De kan foregå online eller i min fysiske klinik i Odense C. En faktura sendes ud sammen med spørgeskemaet og de 1000kr betales forud for første samtale.

Holistisk terapi i Odense eller ONLINE

Jeg tilbyder både holistisk terapi i min klinik i Odense C og ONLINE via en sikker videoforbindelse. Læs mere om ONLINE terapi ved at klikke HER.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, ved spørgsmål eller ønske om at booke tid.

KONTAKT

Anne Mette Hvidtfeldt Ravnmark
Cand.psych. Aut.

Medlem af:

FÅ MIN OPSKRIFT PÅ LÆKKER KOKOSYOGHURT - DEN KRÆVER KUN 2 INGREDIENSER

 

CREMET, HJEMMELAVET KOKOSYOGHURT 

– med KUN 2 ingredienser