NÆRENDE

SALADE NICOISE UDEN TUN

DU SKAL BRUGE:
(1 portion)
  • 1 dåse makrel i vand (fra Sæby)
  • 1 kogt æg i tern
  • 1/2 avocado i tern
  • 5 cherrytomater i tern
  • lidt hakket løg
  • lidt surkål/sauer kraut
  • sorte oliven
  • olivenolie, havsalt og friskkværnet peber
FREMGANGSMÅDE:

Bland alle ingredienser og hæld en god olivenolie over inden servering.

Det her er en oplagt madpakke-idé, Faktisk tænker jeg, at jeg næste gang vil lave dobbelt eller tredobbelt portion og sætte i køleskabet. Så er det nemt at vælte en portion i en madkasse og tage med om morgenen.

Grønne bønner vil være rigtig godt at tilsætte – ligesom i den helt klassiske salade nicoise med tun. Det vil også hjælpe til at gøre salaten endnu mere mættende!

Jeg undgår tun, fordi jeg er gravid. Samtidig er makrel en federe fisk og derfor mere nærende. Oliven og surkål giver et rigtig fint syrligt modspil til makrel og æg – og det samme vil en god dressing af sennep, olivenolie og æbleeddike gøre.

Sæby laver både makrel i tomat, makrel i olie og makrel i vand. Vælg den i vand, for at undgå dårlig vegetabilsk olie! Sæby makrel er danskproduceret og desuden fjerner de skind fra makrellen uden brug af kemi. Derfor køber jeg altid fra dem. De fås i Rema1000.

Skal det være et komplet nærende måltid, vil det være perfekt at drikke en kop dampende varm, hjemmekogt bouillon til. 

DEL INDLÆGGET

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin

ANDRE OPSKRIFTER

KONTAKT

Anne Mette Hvidtfeldt Ravnmark
/ved klinik Psykolog Centrum

Medlem af: