GAPS SMOOTHIE OPSKRIFT

DU SKAL BRUGE:
(til juice til 2 portioner – ca. 1/2liter)
  • 5 stilke bladselleri (fra køl)
  • 1 æble (fra køl)
  • 1/2 kg gulerødder (fra køl så juicen bliver kold)
(til 1 smoothie)
  • Halvdelen af juicen – 250ml
  • 1/2 økologisk avocado
  • 1 æggeblomme
FREMGANGSMÅDE:

Pres først juice af bladselleri, æble og gulerødder på en juicer. Gem den ene halvdel i køleskabet i en lufttæt beholder.

Blend den anden halvdel med æggeblomme og avocado og server i glas med sugerør.

Det her er den klassiske GAPS smoothie opskrift. Den er fuld af letoptagelig næring og det anbefales gerne at drikke den et par gange om dagen, når man er på fuld GAPS. Det sker ikke hos mig i øjeblikket, vil jeg skrive med det samme. Men ind i mellem laver jeg den og den smager virkelig dejligt!

Opskriften giver en cremet og sød og mættende smoothie pga. avocadoen og æggeblommen, Tænk, næring fra æggeblommer menes at være det, der er lettest at optage overhovedet – næstefter modermælk.

Det at juice kan godt blive lidt uoverkommeligt – pga. den efterfølgende rengøring af maskinen. Derfor har jeg har før juicet en ordentlig portion og frosset ned. Det anbefales normalt ikke på GAPS, hvor juicen helst skal være helt frisk.

I mit hovede er det dog en fin løsning, hvis det betyder at man faktisk får lavet de her nærende smoothies. Desuden lovprises frosne grøntsager normalt for deres høje indhold af vitaminer – fordi de fryses umiddelbart efter høst. Jeg fryser derfor umiddelbart efter juicing.

Det er en fin måde at foodpreppe smoothies på, i mit hovede. Og kan udgøre en hurtig morgenmad på farten – hvis den frosne juice kommes i køleskabet aftenen før. Jeg ville nok lave dobbelt portion, hvis det skulle udgøre mere end et mellemmåltid.

DEL INDLÆGGET

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

ANDRE OPSKRIFTER

KONTAKT

Anne Mette Hvidtfeldt Ravnmark
/ved klinik Psykolog Centrum

Medlem af:

FÅ MIN OPSKRIFT PÅ LÆKKER KOKOSYOGHURT - DEN KRÆVER KUN 2 INGREDIENSER

 

CREMET, HJEMMELAVET KOKOSYOGHURT 

– med KUN 2 ingredienser